Det er med stor glæde, at vi som de første i Danmark nu kan tilbyde danske investorer ferielejligheder og projekter i Albanien.
Vi er nye i Albanien, men har i al beskedenhed en solid erfaring og kompetance i branchen, når det handler om sikker handelslogistik og boligsalg i udlandet.
Vi har bl.a. solgt hundredevis af ferieboliger til danskere i Bulgarien og det er det bedste af denne logistik, vi nu tager med til Albanien, hvor vores første salgskontor får til huse i Tirana.
Albanien er et særdeles interessant land at investere i nu.
Naturen er smuk og kystlinien til Adriaterhavet er i absolut topklasse med Italien og Grækenland som nærmeste naboer.
Befolkningen er venlig og tolerant og en række nye ferieprojekter skyder op i Tirana og langs kysten.
Albanien har endnu et prisniveau på deres lejlighedsbyggeri, som er på højde med prisniveauet for tilsvarende i Bulgarien og Tyrkiet for 5 år siden !
Og hvem ville ikke gerne have været med på denne bølge – her er der flere steder tale om prisstigninger på flere hundrede procent !
Vi har efter en indgående research fundet en håndfuld gode og solide projekter i hovedstaden og langs kysten, som opfylder kravene til at være gode og fremsynede investeringer.
Så kære danskere – gør som englænderne gør lige nu – køb ferielejligheder i Albanien til billige og vær med på bølgen, når prisstigninger kommer henover de næste mange år.
Inden man tager afsted
Vi hjælper med valg af ejendom og giver rådgivning om albansk lovgivning. Vi anbefaler at man vælger flere ejendomme som ønskes besigtiget. Vi hjælper med billetreservation og forbereder Deres ankomst (transport, indlogering, m.m.).
Ejerlejligheder
Alle lejligheder i de nye lejlighedskomplekser sælges med brugsretten af deres andel af byggegrunden.
Byggegrunden og udenomsarealer ejes af bygherre/entreprenør. Man tegner en kontrakt med bygherren om vedligeholdelsen af udenomsarealerne og bygningens fællesarealer.
Landbrugsjord
Iflg. den albanske lovgivning skal udlændinge registrere et ApS i Albanien for at eje landbrugsjord.
Prisen for stiftelse af sellskab er ca. 1000 EUR og det tager ca. 1 måned for at gennemføre registreringen.
Når boligen er fundet
Alle officielle dokumenter på den pågældende ejendom bliver tjekket af vores advokater inden man skriver under på købsaftalen.
Købsaftale
Når man har fundet den rigtige ejendom underskriver man en købsaftale med sælger. Man betaler også typisk 2000 € reservationsgebyr, som bliver fratrukket købsprisen.
Købsaftalen er gyldig indtil det endelige skøde tinglyses ved notaren.
Fuldmagt
De færreste har mulighed for at rejse til Albanien for at deltage personligt under tinglysningen. Derfor udarbejder vi en fuldmagt, med hvilken vi er i stand til at tinglyse skødet som repræsentanter for vore kunder. Fuldmagten er udarbejdet af vores advokater.
Skøde
Når betingelserne for handlen og alle nødvendige dokumenter er på plads skal man til notaren. Køber betaler den aftalte beløb. Købsaftalen og skødet underskrives af begge parter og tinglyses af notaren.
Handelsomkostninger
Handelsomkostningerne betales af køber og omfatter salær til notar, statsafgift og afgift til diverse stempler.
Handelsomkostningerne er IKKE indkluderet i vores prislister.
Når boligen er købt
Vi kan hjælpe med åbning af bankkonto til betaling af de faste udgifter. Vi kan hjælpe med møblering, forsikring, opsyn eller vedligholdelse.

